Kursisternes Forårsudstilling 2006
fra fredag 5. maj til torsdag 18. maj

fernisering  fredag d. 5. maj kl. 17
åben tirsdag-fredag kl. 14-18


Fernisering godt besøgt!
Mange gæster besøgte udstillingen til ferniseringen, som forløb i god stemning. For dem, som endnu ikke har set udstillingen kan jeg anbefale et visit. Behag dit blik med smukke ægte malerier til fornuftige priser. 

Invitation til en farverig gruppeudstilling
Kursister fra galleriets malekurser udstiller nu en interessant vifte af akryl- og oliemalerier i meget individuelle maleteknikker og udtryksmåder, som alle nysgerrige kunstsjæle bør opleve!

Oplev samtidig galleriets øvrige udvalg af billedkunst og skulpturer.

Deltag i ferniseringen og mød kunstnerne. Der er sørget for a la carte-bar og kunstnerisk stemning.

Ta´ en ven eller familien med, alle er velkomne!

Eller kom forbi tirsdag-fredag kl. 14-18 indtil d. 18. maj.

Praktiske oplysninger til udstillerne:
Har du deltaget i galleriets kurser inviteres du hermed til at deltage i Kursisternes Forårsudstilling. Udstillingen vil fylde det første lokale i galleriet (som udvides) i 14 dage. Find dine bedste malerier fx 1-3 stk. til udstillingen og få eksponeret dine kunstværker. Udstillingen er gratis for dig.

TILMELDING
Email/ring til mig hurtigst. Der er plads til alle, men jeg vil vide det hurtigst, så vi bedst planlægger udstillingen. Dernæst får du løbende besked om hvad og hvor etc.

OPHÆNGNING
Vi samles i galleriet torsdag d. 4. maj kl. 18 til ophængning og klargøring. Du har mulighed for at deponere dine malerier forinden.

FERNISERING
Du og de andre deltagere sørger selv for vin, snack og underholdning - det aftales nærmere. Ferniseringen foregår fredag d. 5. maj kl. 17. Vi lukker, når festen er slut.

NEDTAGNING
Torsdag d. 18. maj kl. 18-20, dvs efter lukketid, kan du afhente dine malerier. Uafhentede sættes i depot til senere afhentning.

ÅBNING & VAGT
Vi kan aftale, at I selv er i galleriet i åbningstiden. Det aftales senere.

OMTALE &  MARKEDSFØRING
Jeg vil bl.a. udsende emails, og vi kan evt. aftale en plakat-tekst du kan sende ud.

SALG ETC.
Kun kontanter modtages ved salg, medmindre andet er aftalt. Alle penge modtager du straks. Nul salær !

Jeg håber dette initiativ vil skærpe din interesse for kunsten yderligere, og bringe dig nye oplevelser og erfaringer. Har du spørgsmål, så ring/email.

Positive hilsner, André


Fotos fra ferniseringen









Klik & Læs om Efterårsudstillingen 2005